Vores lager holder julelukket - vi pakker igen efter jul :-)
1-2 dages levering
Gratis fragt på ordre over 499,-
30 dages returret
0
Kurv
Man - fre: 11:00 – 13:00

“Vi skal have flere konkurrencedygtige hold i 1. division”

Tobias Abel, vores kære praktikant og assistenttræner for 2. divisionsholdet i Brønshøj, har skrevet lidt om de udfordringer der er i 1. divisionen og hvorfor at klubber på Sjælland med fordel kan fravælge 1. division og spille 2. div. i stedet.

Igen i år spiller mit hold i 2. division øst, hvor jeg agerer som bænkspillende assistenttræner. Vores hold har i år på trænerposten gjort et scoop, hvor vi i samarbejde med Stevnsgade Supermen, har fået lov til at låne deres head coach Ricky Kristensen. Personligt har jeg spillet imod Rickys hold i mine yngre dage, da han var på trænerbænken i Gladsaxe, og han er, i mine øjne, træner med alt, hvad det indebærer. Han er en autoritet, som spillerne respekterer og lytter til, hvilket vi har haft brug for.

Mere spændende end interne historie om Brønshøjs 1. hold er; selve rækken. Der er på nuværende tidspunkt 16 hold tilknyttet, efter Hørsholm 2 og Solrød har trukket sig. I 1. division er der blot 7. Det ser jeg som en dårlig udvikling, da det ikke er fordi, holdene i 2. division ikke har niveauet til bedre, men det er simpelthen et generelt fravalg. Det koster for meget kontra det sportslige niveau. Lige nu ser jeg 1. division opdelt i to grupperinger: Udviklingshold for ligaklubber & hold der har et mål om, at spiller i Basketligaen.

De 4 bedste hold i 2. division, tror jeg, kunne på en hvilken som helst dag, slå samtlige 1. divisionshold i år. Det er et problem. Det gør, at det ikke længere er attraktivt, hvis ens hold er placeret på Sjælland, at rykke op i den anden bedste række. Der er flere kampe imod flere hold, og topniveauet er blevet markant bedre. Vores mål var inden sæsonen, at gå efter at vinde rækken, men på nuværende tidspunkt, er der virkelig nogle skræmmende gode hold, som vi højst sandsynligt får store problemer med. Så de forventninger skal måske nedjusteres i løbet af sæsonen.
Hvad kan forbundet så gøre for, at gøre det attraktivt – både økonomisk og sportsligt, at spille i 1. division igen?
Det håber jeg er et ofte drøftet emne i DBBF, og i min optik er der kun en rigtig løsning: Første halvdel af sæsonen skal IKKE være landsdækkende, først efter jul.

Det er ikke sjovt, at køre til/fra Jylland til Sjælland eller omvendt, for at vinde med 40. Det koster dyrt i Transport, og spillerne bruger ofte en hel weekend på dette. Det kender jeg fra mine yngre dage.

Jeg håber inderligt, at det er en problematik, som forbundet får løst, da vi skal have flere konkurrencedygtige hold i 1. division for, at få flere konkurrencedygtige hold tilbage til Basketligaen.

Mic drop /Toby Time Out

Åbningstider og julegavedeadline

Black Friday 2023 er officielt sat i gang!

Black Month er skudt i gang hos Nordic Basketball

Info om Påsken

Oprydningssudsalget fortsætter med 50% på hoodies!

Ugens tilbud uge 6: Spar 25% på Nordic Basketball gear

Information om bytte og afsendelse omkring jul og nytår

Alt hvad du skal vide om julegaver 2022!

Black Friday er snart slut